SEO optimize yourself

‘Indsamling af data og behandling af data’ lader til at have været en af de helt store trends på SXSW 2012 - det er gået op for mig efter at være landet i DK og fået efterrationaliseret lidt. Brug af data er ikke just nogen ny opfindelse, men i en verden, hvor digitaliseringen snart er fuldkommen, er relevansen absolut ikke blevet mindre.

Hvis du synes, at det lyder tørt, så er det højst sandsynligt, fordi du ikke var til Amy Webbs session ‘I used Data Analytics to Game Online Dating’ i lørdags på InterContinental Hotel. En session der efterfølgende er blevet kaldt en af de mest underholdende på SXSW i flere år.

Dating har også altid været moderne, så hvorfor ikke kombinere disse to trends til at finde manden i sit liv?

Amy har efter flere forliste forhold indset, at hun måske ikke tiltrækker de forkerte mænd, men i hvert fald de forkerte for hende, og beslutter sig for at prøve online dating for at finde det perfekte match. Men da en travl CEO ikke har tid til at arbejde med sin profil, starter hun med at kopiere nogle bullets fra sit CV og tænker, at det må fortælle det vigtigste om hende.

Men efter flere totalt kiksede (og sindsygt sjovt beskrevede) dates, indser Amy, at dating portalens generiske algoritme til at matche emnerne er håbløst mangelfuld. Amy tager konsekvensen og beslutter sig for at lave en database over sine online kontakter og rate dem, for derefter at analysere sine data og opstille sin egen algoritme for sin drømmemand.

Over en flaske rødvin og en pakke Marlboro Light opsætter Amy en liste over sine 32 kriterier for sin kommende mand. De 32 punkter giver manden forskellige antal point fra 10-100 ud fra vigtigheden heraf (Jewish giver fx 97 point). Alle der scorer over 900 point får en date med Amy - men kun på en bar med WiFi, så hun bogføre daten online.

Hun indser dog også, at de mest perfekte mænd, har rigtig mange online bejlere og som en rigtig strateg, beslutter hun sig for næste skridt: ‘Know your enemy.’

Amy opretter ti fake mandlige profiler, der alle matcher den perfekte mand (ca 1000 point), for at blive kontaktet af sine største konkurrenter og derefter analysere deres profiler. Hun får hurtigt de første learnings, og kan starte på at opbygge sin ultimative (og ikke mindst ærlige) profil. Fx omkring brug af billeder: ‘Photos should be taken outdoors, doing stuff, laughing, no flash, looking at the camera, no pets, showing some skin.’ Derudover undgik pigerne sarkasme, gik ikke i dybden med deres karrierer og vejede i gennemsnit 59 kg.

Nu er grundlaget skabt for at lave Amys helt egen superprofil. Profilen er en kæmpe succes, men alle mændene, der kontakter hende, scorer kun omkring 650 point. Et eller andet sted må hun have lavet en regnefejl… Hun starter med at ændre kriteriet for distancen til daten fra 50 til 100 miles, og det skulle vise sig at være afgørende.

Hun vælger at gå på date med ‘Thevenin’ der bor 98 miles væk. Thevenin scorer kun 800 point, men Amy beslutter sig for at give ham chancen. I løbet af den 13 timer lange date stiger hans score oven i købet til 1050. I dag er Brian og Amy gift og har datteren Petra på halvandet år. 

Det var historien om Amy og Brian og om, hvordan en data forskel på 2 point fra 98 til 100 skulle vise sig at blive den afgørende forskel på deres begges (og Petras) fremtid. Amy har disse tre råd til andre online datere (og som alle andre der arbejder med digital content også lige kan vende en gang): 

Be honest about what matters. Develop your own set of data points. Construct a framework for quantitative analysis.

Og på dansk: Kend din bruger, hvis du har et ønske om at opbygge en længerevarende relation.

Good ideas can come from everybody - but let’s hope they will come from the creative department, cause we pay them the most!

Efter 5 dage med digitale input i form af usability, frameworks, tech, mobile, curated, content, location apps, music, creative collaboration, crowdsourcing og digital democracy er det nu tid til at forlade Austin. Næste naturlige skridt bliver så, at reflektere lidt over, hvordan vi oversætter alle disse 2012 trends til noget vi kan bruge, når dagligdagen rammer i Bredgade senere på ugen.

De sidste par dage har jeg deltaget i par små sessions, hvor speakerne fungerede som ordstyrere i en åben diskussion med 50-60 mennesker. To af disse sessions blve styret af henholdsvis Matt Baker, Planning Director Rapp NYC og Azher Ahmed, Digital Director DDB Chicago. Emnet var i begge tilfælde ‘Kreative samarbejder indenfor bureauerne’. Med andre ord: Hvordan omstiller vi os arbejdsmæssigt til en teknologisk og økonomisk ny verden.

Rigtig mange af tilhørende deltog aktivt i debatten, og det kom der mange spændende synspunkter ud af. Jeg skal bruge det næste stykke tid på at sluge disse inputs og kommer ikke med nogle konklussioner, men her er en forsmag på hvilke emner og spørgsmål vore kolleger går og hygger sig med for for tiden:

Er alle kreative, Er der stadig brug for creative technologists, Hvor mange specialister skal med til hvert møde, Hvilke profiler skal ansættes i 2012, Hvordan samarbejder man med folk udefra og stadig har ejerskab på ideen, Skal der bruges mere eller mindre tid på ideerne, Kan de digitale kompetencer også tænke konceptuelt, Hvor mange forskellige digitale specialister er der brug for, Hvordan fastholdes ejerskabet hos de kreative og hvem skal have æren, er kunderne trygge når vi reorganiserer bureauerne, Skal TV indgå som en naturlig del af alle digitale projekter, Behøver digitale projekter altid en strategisk brief, Kan man opstille en entydig proces model for digitale projekter?

Der var heldigvis rigtig mange gode bud på svar også fra vores kolleger i den store verden, der har været igennem denne formatering. Nu er det op til os at tage de bedste learnings og tilpasse det til vores behov, arbejdsmetode og langt mindre budgetter.

Digital Democracy

Når Secret Service ruller op foran konferencecenteret og pludselig bliver synlige i gadebilledet, så ved man, at noget stort er under opsejling. Sean Parker (Napster, Facebook) var allerede programsat, men igår blev det så annonceret, at han havde en lille surprise med, vicepresident Al Gore. En time før havde Billy Corgan fra Smashing Pumpkins holdt en speak omkring den nye virkelighed i musikverdenen, så det var de store taleres dag ved SXSW.

Her er et par pointer, som kom frem denne mandag eftermiddag i Texas (frit gengivet og oversat efter undertegnedes hukommelse eller mangel på samme):

Al Gore om demokratiet:

TV er stadig det centrale medie i USA, og hver amerikaner bruger nu over 5 timer om dagen foran denne skærm og tallet stiger. Konsekvensen er, at det bliver stadig dyrere at få airtime, og det betyder at politikerne bruger langt størstedelen af deres tid og penge på komme på TV. Internettet burde have ændret dette, men har absolut ikke gjort det! Det næste movement bør hedde ‘occupy democracy’. Vi bliver nødt til at have et ‘digital democracy’ og løsrive os fra envejskommunikationen, hvis demokratiet skal overleve. Internettet skal redde demokratiet.

Sean Parker om social media:

Social media er stadig i sin spæde start er basically ikke andet end virtuelle landbrug (Farmville). Vi har slet ikke fostået at udnytte det endnu. Brugernes sociale stemme er stadig uden betydning og handler kun om selvpromovering og feel good (jeg tænker Kony filmen). Hvis du vil gøre en forskel skal du stadig være politisk aktiv eller donere penge - nøjagtig som det altid har været.

Billy Corgan om Generation C (connected):

Unge idag vil hellere bruge 8$ om dagen på Starbucks end 8$ dollar på et nyt album, da førstnævnte åbenbart repræsenterer en større værdi. Det er op til vores fans nu at støtte musikerne, hvis kunsten skal overleve. Ikke kun økonomisk men også ved at sprede deres budskaber ved fx retweets, og ikke kun poste på Youtube, når en kunstner dummer sig på scenen. Industrien er blevet overtaget af ‘posers’ og det er nu op til fansne at blive mere sofistikerede og respektere bands igen. Det er derfor, vi ikke har super (rock) band mere - respekten og støtten er forsvundet.

Med så mange mange mennesker samlet i downtown Austin, bliver der fyret godt op udbuddene uden for konferencecenteret. Hver en sidegade og hver en lille åben plads bliver udnyttet til små stande for nye start ups, digitale installationer, live bands og brandede happenings som fx Chevrolets ‘Catch a Chevy’.

Det amerikanske bilfirma har stillet 45 biler med tilhørende chauffører til rådighed for deltagerne, og når man ser en af dem på gaden, kan man stoppe dem og blive kørt præcis, hvorhen man vil i Austin. Perfekt service på en lørdag med heavy rain. Her kan man snakke om en kampagne, der giver brugerne præcis, hvad de har står og mangler i en given situation. Derudover er der udviklet en tilhørende app, hvor kan man følge bilerne på GPS og se, om der er én i nærheden.

Her er lidt stikord på, hvad jeg nåede idag (med lidt hjælp fra Chevrolet):

Besøg i Google Village, frokost med DR hos zappos.com, lecture om optimering af sin dating profil (?), Foursquare standen, indlæg om rappernes brug af digitale medier i deres markedsføring, Texas barbecue i Lance Armstrongs butik, besøg hos NIKE+ Fuelband store Twitter installation, paneldiskussion omkring curated content med bla David Carr fra Ny Times og til sidst middag med We Love People.

Hvordan ser fremtidens reklame ud?

Et spørgsmål der sikkert har været stillet siden Madison Avenue’s storhedstid i 50’erne - og ikke desto mindre provokerende relevant stadigvæk. Den teknologiske del af denne debat skulle vise sig at blive temaet for min første dag her på SXSW.

Robbie Whiting fra bureauet Duncan/Channon lagde ud med en lecture, om hvordan han og bureauet arbejder med dette emne.

Frem for at producere traditionelle objekter som print, film, bannere og websites koncentrerer Duncan/Channon sig om oplevelser, ud fra tesen om, at hvis brugeren ikke selv ønsker reklamer, må vi (bureauet og kunden) give brugerne, hvad de rent faktisk ønsker.

Gennem brandede oplevelser, services og produkter får de dermed involveret slutbrugeren og får samtidig kunden til at tage ejerskab i en agil proces, hvor både bureau og kunde vover sig ud på dybt vand sammen, da samme ide og teknologi sjældent bliver brugt to gange. Med stor inspiration fra blandt andet designbranchen, prøver man at tjene penge på værdien af oplevelsen fremfor brugte timer (som er rigtig mange).

Hvis ovenstående lyder en smule flyvsk fortsatte dagen med en paneldiskussion omkring eksempler på projekter, hvor en teknologisk baseret ide har skabt brand awareness gennem oplevelsen. Fælles for dem alle er, at de er skabt i tæt samarbejde mellem kreative, udviklere og ingeniører og ikke mindst baseret på en tillid og en passion fra kunden. Selvfølgelig ud fra en fælles tro på at brandet, vil komme styrket ud på den anden side:

Ismaskinen, der reagerer på brugernes smil

Fysisk gavemaskine - styret online 

Indsamling af information om colleges via en interaktiv truck 

Livestrong  vognen, der malede brugernes tweets på Tour de France ruten

Gearskifte på racercyekel ved tankens kraft

Ikke overraskende var første spørgsmål fra tilhørene: ‘Men hvordan laver man forretning på det?’

Ideen om oplevelsesbaseret reklame via teknologi er jo egentlig ikke helt ny mere, men tilbage står stadig spørgsmålet om, hvordan man tjener penge på denne type ‘High risk’ projekter?

‘See you there - Party hard, code hard’

Citatet er hørt torsdag aften i Austin lufthavn, Texas, hvor det vrimler med udviklere, digitale designere, social media strateger, start uppers, technologists og andet godtfolk, der alle er på vej til SXSW Interactive.

Efter mange år som anderkendt musikfestival er SXSW i de seneste år også blevet det årlige omdrejningspunkt for digital udvikling. Med ca 20.000 deltagere og 2633 speakers fordelt på 14 lokationer i byen, vil det i de næste 5 dage være her, at de digitale trends for 2012 vil tegne sig igennem showcases, debatpaneler, workshops, keynotes og ikke mindst præsentationer af nye start ups (både Facebook og Twitter blev i sin tid lanceret her).

Vors kollega fra DDB Canada, Nik Badminton (ja, det hedder han altså) beskriver i dette blog indlæg, hvordan han sidste år oplevede, at de sociale mediers indtog på specielt mobile enheder, gjorde at deltagerne var holdt op med snakke og diskutere med hinanden. Igennem konstant twitting, emailing osv bidragede folk ikke længere til øjeblikket på konferencen, men kun til den del der lever videre online. Han siger bla: ‘We expect more from technologi than from each other’.

Nik Badminton lover, at han i år vil være mere i kontakt med de øvrige deltagere, samtidig med at han vil passe sit job på de sociale medier. Jeg siger tak for tippet og vil prøve at gøre det samme. Bidrage såvel fysisk som online - følg med her på bloggen.